Nyhed

Ny single og EP med det danske topband ’THE SCOOPS’

Så er der godt nyt til alle som holder af ægte rock’n’ roll og god 60er-sound, leveret af det særdeles velspillende og energifyldte band’The Scoops’.


The Scoops har fyldt dansegulvene overalt siden 1990erne, og udgiver den 04.03.2022 ny single "What i like". efterfølgende udgives der d.01.04.2022 en EP er med 7 sange.


Singlen ’What I Like’ Det iørefaldende og dansevenlige nummer ’What I Like’, leder tankerne i retning af legendariske Liverpool-grupper som ’The Beatles’, ’Swinging Blue Jeans’ og Gerry and The Pacemakers, hvis kendte Mersey-beatsound forførte 60er-ungdommen.
Tekst og melodi er skrevet af forsangeren Daniel Lindh & The Scoops C/O Roberto Brasa, og der er også lavet en musikvideo til sangen, som bl.a. kan ses på Youtube. Singlen kan høres/købes på alle digitale medier som Itunes, Spotify mv.


EP / CD-en
På cd-en findes 7 sange, og det er primært en perlerække af lækre coverindspilninger af store internationale 60’er-hits, og hertil det selvskrevne nummer ’What I Like’.


The Scoops leverer flotte udgaver af tophits som ‘Who Put The Bomp’, ‘Stand By Me’, ‘Oh Carol’,

‘You Never Can Tell’ og ‘Blue Moon’.
Cd-en slutter festligt med hyldestsangen ’Pigtråd På Bakken’, som The Scoops udgav i 2021 i anledning af 10års jubilæet med pigtrådskoncerter på Dyrehavsbakken i Kbh. Sidstnævnte er med tekst/musik af Poul Nowack, ejer af Memory Lane Rockmuseum/The Scoops forsangeren Daniel Lindh. ’Pigtråd På Bakken’ findes også med en video på Youtube, samt kan lyttes på Itunes, Spotify mv.


SÅ GØR KLAR PÅ DANSEGULVET og skru godt op for højtalerne!